5 fordele ved at leje lagerlokaler

Både som virksomhed og privatperson kan det i nogle perioder eller på længere sigt være værd at benytte sig af lagerlokaler. For virksomheder vil det ofte være tilfældet, hvis der er vækst og behov for mere plads til opbevaring af varer og andet inventar. Så hvornår er det en god idé at benytte sig af lager til leje, og hvad er fordelene ved det? Det ser vi nærmere på i dette indlæg.

1. Ekstra plads til en overkommelig pris

Ved at leje lagerlokaler kan din virksomhed løse problemer med pladsmangel i jeres nuværende kapacitet relativt hurtigt og billigt. Hos Lokalebasen.dk kan du hurtigt få et overblik over alle tilgængelige lagerlokaler til leje i dit område. Det giver dig gode muligheder for at finde ekstra lagerplads til din virksomhed til den skarpeste pris, og udbuddet er i den seneste tid steget markant.

2. En fleksibel løsning

At benytte lager til leje er en fleksibel løsning for alle virksomheder, som mangler lagerplads. Ved at leje lagerlokalerne kan du nemlig opsige kontrakten og slippe af med den ekstra plads, hvis der ikke længere er behov for den. Det kan eksempelvis være en løsning for virksomheder med sæsonbetonede varer, hvor der i nogle perioder er behov for den ekstra plads, mens der i andre perioder er behov for at nedskalere.

3. Du undgår en stor investering

Ved at benytte lager til leje kan du undgå den store investering, som det er at købe og eje sine egne lagerlokaler. Hvis du er relativt sikker på, at din virksomhed har brug for ekstra lagerplads på permanent basis, kan det være mest rentabelt at investere i egne lokaler. Ser fremtiden mere usikker ud, vil lagerlokaler til leje ofte være en bedre og mere sikker løsning. At investere i ekstra lagerplads, som man alligevel ikke har brug for, kan være en dyr løsning.

4. Enklere budgettering

Når du lejer lagerlokaler, bliver det ganske nemt og enkelt at budgettere dine udgifter til lagerplads. Du kender den månedlige leje for lokalerne, og du ved, hvor meget du skal betale i depositum osv. Når man køber sine egne lokaler, bliver det mere kompliceret og usikkert at lave budget for udgifterne på kort og lang sigt. 

5. Den bedste løsning på kort sigt

At købe eller leje er ofte en vigtig beslutning for de fleste virksomheder, og det gælder også, når du ser på lagerlokaler. Hvis du på forhånd ved, at du ikke skal bruge lokalerne i mere end ca. fem år, vil det ofte være mest rentabelt at finde lager til leje. Skal du bruge lokalerne i mere end fem år, bør du ofte se på mulighederne for at købe og eje lokalerne.